English

Privatlivspolitik

Dine data på ventelisten

Kort og ærligt: hvad vi gemmer, hvorfor, hvor længe, og hvordan du får det slettet.

Hvem er ansvarlig

Brinvik v/ Kim Olsen, København. Skriv til kim@brinvik.com om alt, der handler om dine data.

Hvad vi gemmer

Siden her bruger ingen cookies og ingen sporing. Formularen sender dine svar direkte videre til Brevo, og vores kode gemmer dem ikke andre steder. Vercel, der driver siden, gemmer som alle webservere tekniske logs med blandt andet IP-adresse i kort tid for at holde siden sikker.

Hvorfor

For at skrive til dig om Odin: når der er plads til jer, og når der er nyt om lanceringen. Det gør vi, fordi du har sagt ja til det (samtykke, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Du bekræfter dit ja i en mail, før du kommer på listen.

Hvem ellers ser dem

Begge er databehandlere for Brinvik og må kun bruge oplysningerne til det, vi beder om. Vi sælger eller deler aldrig listen med andre.

Hvor længe

Indtil du framelder dig. Er du ikke blevet kunde 24 måneder efter, du skrev dig op, sletter vi dig fra listen.

Dine rettigheder

Du kan altid framelde dig med linket nederst i vores mails. Du kan også bede om at se, rette eller slette dine oplysninger, eller trække dit samtykke tilbage, ved at skrive til kim@brinvik.com. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine data, kan du klage til Datatilsynet.

Senest opdateret 29. september 2026.